Styrket pædagogisk læreplan

Vores hus ligger i et trygt og godt lokalsamfund, med skole, kirke, idrætsanlæg og naturområder som nærmeste naboer. Skibet Børnehus er en dejlig aldersintegreret institution i Skibet med plads til 62 vuggestuebørn og 105 børnehavebørn. I stueplan har vi vuggestueafdelingen med 4/5 vuggestuegrupper med børn i alderen fra 0 til ca. 2,5 år samt en overgangsgruppe for de ældste vuggestuebørn i alderen fra ca. 2,5 til ca. 3 år. På første sal har vi et stort fælles atelier, hvor vores kunstpædagog har base samt 3 børnehavegrupper. I kælderen har vi garderobe, motorikrum og værksted. De ældste børnehavebørn har til huse i en pavillon på børnehavens legeplads.

Der er masser af liv i vores store og utrolig dejlige gamle hus. Det har tidligere fungeret som plejehjem, og derfor er der mange gode små rum, hvor børnene kan finde ro og rammer til leg, fællesskaber, venskaber og fordybelse. Når du går ind i huset, vil du møde glade børn og voksne, der er i fuld gang med leg, liv og læring.

I Skibet Børnehus møder i kvalificerede voksne og udviklende læringsmiljøer, hvor ikke mindst legen spiller en stor rolle.

Vi arbejder og leger i afdelinger og grupper, fordi det er meget vigtigt for os, at alle børn har en base med kendte voksne, nærhed, omsorg og tryghed. Vores legeplads er stor, absolut ikke veltrimmet, men med mange hjørner, kroge og legemuligheder.

Næringen (kosten) sørger vores egne to køkkendamer for. Vi får al maden serveret, og børnene bliver præsenteret for meget forskellig mad, så deres smagsløg bliver udfordret. Vi er 42 ansatte, 18 pædagoger, 3 pædagogiske assistenter, 13 pædagogmedhjælpere, 1 leder, 1 souschef, 1-2 pædagogstuderende, 1 ernæringsansvarlige, 1 kontorassistent på 7 timer og 1 pedel på 10 timer.
Her er der plads til alle, så vi taler pænt om og med hinanden.

I Skibet Børnehus er det gode børneliv, et liv med plads, tid og ro til at være barn og med et nært og tillidsskabende pædagogisk personale, der giver barnet nærvær, omsorg og tryghed til at kunne lære og udvikle sig.

Vi ser børn som kompetente og selvstændige individer, samtidig med at de har brug for omsorg, udfordringer, positive forventninger og tillid fra det pædagogiske personale.

Vi ser barnets vej gennem livet, som en dannelsesproces og en demokratisk forståelse. I det barnet får kendskab til institutionens regler, rammer og normer samt de sociale spilleregler i og uden for hjemmet lære barnet gradvis at vente på tur, give andre plads og følge en kollektiv besked.

Vi arbejder ud fra at tage børnene med på råd, også i almindelige dagligdagsting. Ud fra alder og udvikling kan børnene tage stilling til, f.eks. hvilken sang vi skal synge til samling, hvor vi går hen på tur eller hvilken bog, der skal læses til frugt. På den måde får børnene en vis forståelse for demokrati og deres rolle i det demokratiske fællesskab.

Vi ser børnefællesskabet som et vigtigt fundament for leg, læring og dannelse af de sociale spilleregler. Disse fællesskaber er med til at give barnet den tryghed og trivsel der skal til for at barnet er modtageligt over for læring og hvor barnet både tager, giver og bidrager. Den tryghed barnet møder fra nærværende voksne og i børnefællesskabet er afgørende for udvikling af barnets følelsesmæssige og personlige udvikling.

Idet barnet lærer at se sig selv udefra og den anden indefra, forstår barnet gradvis sig selv og andre og vil forsøge at finde løsninger og handle på det barnet oplever. Barnet skal lære, at begå sig i forskellige sociale arenaer og forstå de individuelle og sociale spilleregler, hvor barnet oplever selvværd i det sociale fællesskab. Vi inddrager børnene og giver dem mulighed for medbestemmelse.

I Skibet Børnehus foregår leg og læring hele dagen og er en blanding af børne- og voksen initieret leg. Vi er bevidste om, og giver plads til de forskellige legetyper:

• rolleleg,
• regelleg,
• konstruktionslege,
• fysiske lege
• og samle lege.

Barnet oplever respekt for legen og får mulighed for at sætte sig selv i spil i forskellige legetyper og der igennem forstå og udvikle sin egen dannelse.

Leg rummer alle læreplanstemaer;

• kultur og fællesskab,
• den personlige udvikling,
• den sociale udvikling,
• kommunikation
• og sprog, krop og bevægelse,
• natur og science.

I leg lærer børn at udvikle deres fantasi, de sociale spilleregler gennem interaktion med hinanden, de mærker egne og andres grænser, udvikler identitetsdannelse og mulighed for at prøve sig selv af i forskellige roller.
Børn og voksne skal sammen eksperimentere – lege og opdage.

Vores læringssyn er inspireret af James Nottingshams pointer. Vi er fælles om, at skabe de bedste forudsætninger for at børn, voksne/forældre finder og bevarer lysten til ”at lære at lære”. Vi øver os sammen og vi bliver aldrig færdig med at lære.

Vi ser det ”at lære at lære” som en udvikling og en gradvis proces hen imod det barnets ikke kan endnu. Fx. barnet som selv fortæller, hvad det øver sig på og kan udtrykke at ”det kan jeg ikke endnu". Barnets læring bygger på det, det allerede mestrer og på de erfaringer og kompetencer som barnet allerede har. Vi har fokus på, at rose og anerkende barnet for at øve sig, på det barnet ikke kan endnu, så barnet får lyst til at øve sig på det den ikke mestre endnu.

I Skibet Børnehus skal barnet have mulighed for, at til vælge forskellige børnefællesskaber i forskellige læringsmiljøer. Vi skal have øje for barnets initiativ både det kropslige og sproglige og tilbyde barnet forskellige fællesskaber her af. Det er vigtigt, at barnet får mulighed og plads til at øve sig i, at fordybe sig i en aktivitet længere tid af gangen uden at blive forstyrret af andre børn og voksne. Ligeledes ser vi det at kede sig, som en mulighed der giver plads til kreative tanker og handlinger.

Vi organiserer os i huset i forhold til de voksenroller man har på stuen, praktikeren, fordyberen, legevoksen osv. og vi bruger inde og ude faciliteter og i den omfang det er muligt i mindre børnegrupper. Det ses blandt andet ved, at vi har små lege og udegrupper. Vi har små spise og aktivitetsgrupper. Derudover inddrager vi lokalområdet som læringsmiljøer;

• Økolariet,
• biblioteket,
• Jernalderbyen,
• skolen,
• idrætshal
• og Haraldskær.

Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.

I Skibet Børnehus har vi små læringsmiljøer, hvor der er ro og plads til fordybelse. Fx. tænker vi i mange små fællesskaber, samt bruger hele huset.

Vi har fokus på indretning og legesager der stimulerer til læring, fx. ved at målrette og forandre udvalget af legetøj. Vi har øje for, at vores fælles tema/emne tager afsæt i de aktiviteter vi tilbyder, så vi kommer rundt om alle 6 læreplanstemaer.

De voksne er tydelige og tilrettelægge de gode inkluderende lege- og læringsmiljøer, hvor de voksne er observerende, vejledende og deltagende. De voksne i barnets liv skal både gå foran, bagved og ved siden af.

• Når de voksne går foran, betyder det at vi skaber struktur, rammer, målretter læringsmål og er inspiratorer, fx. når barnet selv skal lære at tage tøj på, vente på tur, side stille med en aktivitet, være lyttende, her er de voksne guidende og understøttende i processen.
• Når de voksne går ved siden af betyder det, at vi er ligeværdige, nysgerrige, undrende og inspirerende i forhold til barnets spor. Her er det barnet der er ”klog” på sin egen fortælling, viden og leg. Vi er aktive statister i barnets leg og legen videreudvikles på barnets initiativer.
• Når de voksne går bagved, går vi på opdagelse i barnets leg og har mulighed for at støtte op om deres fællesskaber, observere, spejle og guide så barnet bliver inkluderet uden at den voksne styre og overtager legen.

Eksempler/praksisfortællinger på et godt læringsmiljø:

• Vi har lavet et hygge/stille hjørne, som børnene selv har døbt ”hygge-pytte rummet”. Her kan børnene ligge med en bog eller ligge og snakke. Vi er opmærksomme på, at der kan være et behov for, at børnene havde et stille sted, hvor de kan trække sig hen og slappe af.
• Vi har lavet et ”boldbad”, fordi vores børn elsker at være fysiske og lege i puderummet. Vi har lavet ”boldbadet” for dels at skabe mere ro og plads til fordybelse i de øvrige læringsrum og tilgodese de børn der gerne vil være fysisk aktive indendørs.
• Vi har et atelier som bruges af alle børnegrupper i huset. Det er et samlingspunkt for mange kreative aktiviteter blandt andet i forbindelse med vores fælles emner i huset. De ældste børnehavebørn må selv gå i Atelier og benytte sig af de materialer der findes på hylderne og lave lige det de har lyst til.
• Kristins hule er et særlig rum, hvor der er plads til ekstra forkælelse/fordybelse. Her kan hvert barn blive forstørret efter behov med blandt andet fodbad, massage, tegne/male, højlæsning, alene eller sammen med andre.
• Vores motorikrum i kælderen giver mulighed for fysisk aktivitet, her findes mange forskellige motoriske redskaber som styrker børns fin- og grovmotorik. Ligeledes må vi benytte hallen en gang om ugen på tværs af grupperne.
• Vi har 3 legepladser. Vuggestue og børnehave har hver deres egen legeplads som er indrettet med forskellige aldersmæssige udfordringer og hvor legepladsernes legemiljøer giver børnene mulighed for at indgå i forskellige legerelationer.

De voksne er tilgængelige på legepladsen og bevæger sig rundt mellem børnene og observere, hvordan de forskellige legefællesskaber fungere og om alle børn indgår i et legefællesskab.

I Skibet Børnehus ser vi hjemmet som børnenes vigtigste arena, og det gælder også i forhold til barnets trivsel og læring, derfor er samarbejdet og dialogen med forældrene meget vigtig for barnets udvikling af læring. Forældrene har en afgørende rolle i at anvende de pædagogiske tiltag til dialog og opfølgning sammen med børnene i hjemmet. I det der samarbejdes, oplever barnet et samspil og sammenhæng mellem læring i hjemmet og i Skibet Børnehus.

Forældre der kommer i Skibet Børnehus, skal gerne være helt bevidste om, hvordan vi arbejder pædagogisk med deres barns trivsel, udvikling, leg og læring. Forældre skal gerne føle sig medinddraget i barnets læring, blandt andet gennem daglig dialog og tilrettelagte samtaler. Vi sikre at der altid er en pædagog fra stuen både tidlig morgen og sen eftermiddag, så der altid bliver fuldt op på dagen.

Vi tager udgangspunkt i "Dialogprofil Hjernen og Hjertet" som et samarbejdsværktøj til at sikre fælles fokus på barnets trivsel og læring. Ligeledes udarbejder vi sprogvurderinger på alle 3 årige og bruger sprogtrappen, hvis vi har brug for andre vinkler. Derudover dokumenterer vi med billeder/video af børn i forskellige lege og læringssituationer. Vi tydeliggør og italesætter ”den gode overgang” i egen hus og til skolen i dialog med forældrene.

Læs mere om vores overgange under fanen "Praktisk information"

Vi viser forældrene, at deres barn er blevet ”set” i løbet af dagen, ved blandt andet at fortælle små beretninger om dagens gang. Vi er lydhøre over for forældrenes spørgsmål og ideer, lytter aktivt og er åben over for andre måder at se tingene på. Dog er det pædagogerne med deres faglige baggrund, som har ansvaret for de pædagogiske processer og beslutninger på stuerne.

Forældrene har formel indflydelse på daginstitutionen via forældrebestyrelsen.
Bestyrelsen inddrages i beslutninger om bl.a. institutionens målsætninger og pædagogiske principper jfr. Vedtægter for forældrebestyrelser. Bestyrelsen i Skibet Børnehus består af 7 forældrerepræsentanter og 2 personalerepræsentanter samt lederen.

Det er vores opgave at tilbyde et læringsmiljø, hvor hvert enkelt barn føler sig som en del af det store fællesskab. Vi justerer os i forhold til barnets behov, prøver at være på forkant, italesætte hvad der skal ske og guide barnet så det oplever de samme muligheder for at deltage i lege og aktivitetsforløb.

I dagligdagen finder vi det naturligt at drøfte barnets såvel fysiske som psykiske udvikling og trivsel med forældrene. Vi er meget opmærksomme på de negative selvfortælling. Vi skal have øje for barnets kompetencer og være nysgerrig på det vi ikke har fået øje på. Børn ”lære at lære” på mange forskellige måder. Det handler om at finde den rigtige nøgle til døren.

Børn kan være i udsatte positioner i en periode og ved fælles samarbejde med forældre og TCBU, guide, skærme og give barnet det ekstra det har brug for. Vi bruger redskaber som sprogtrappen, sprogvurdering, H&H samt pædagogisk psykologisk udviklingsprofil til også at give os et billedet af, hvor vi kan støtte op omkring barnets trivsel og udvikling.

Vi bruger vores AKTér, Ruth og Kristin samt vores pædagogiske konsulent Maya fra TCBU til, at have særlig fokus på de børn som er i udsatte positioner og kvalificerer de konsultative møder.
Det gør de blandt andet ved at observere barnet, give feedback til medarbejdere og forældre samt sikre handleplaner på barnets udfordringer.

Overgangen fra Skibsmatroserne til skole bliver prioriteret højt i Skibet Børnehus.

Børnene starter ved Skibsmatroserne i august, året før de skal i skole. Det er ved Skibsmatroserne der særlig arbejdes med de 8 kompetencemål for skolestart.

De 8 kompetencemål er:

• Relationer,
• sociale
• spilleregler,
• selvkontrol og fokus,
• robusthed,
• forandringsparathed,
• udtrykke følelser
• og familie og samfund.

Der bliver løbende evalueret på børnenes udvikling, trivsel og læring samt undervejs afholdt flere forældre samtaler, hvor vi taler om barnets progression.

I løbet af året er der besøg af børnehaveklasselærerne og det sidste halve år er der mange besøg i skolen og på skolens legeplads, fælles udflugter og der tilbydes trepartssamtaler med skole, børnehave og forældre.

Skibet Børnehus, Skibet Skole og Bummerhaven udarbejder hvert år en samarbejdsaftale med aktiviteter for hele året. I kan finde aftalen og læse om mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole på vores hjemmesiden under fanen "Daginstitutionens politikker".

Vi samarbejder med Skibet Kirke og Økolariet i Vejle omkring et fælles udendørs fordybelsesrum i skoven bag kirken. Vi har i fællesskab søgt midler til projektet igennem naturstyrelsen.

Vi samarbejder med Jernalderbyen i Vingsted, UCL Jelling og Skibet Skole omkring et fælles projekt ”Dannelsesbroen” om løber over 3 år. 

Vi samarbejder med Skibet Skole og Bommerhaven, omkring ”Den gode overgang”, hvor vi tager på fælles udflugter, udarbejder retningslinjer for det samskabende samarbejde og inviterer hinanden til forældremøde, Jobshadowing og arbejder ud fra H & H begge steder, så vi taler ud fra det samme materiale til trepartssamtalerne.

Skibet Børnehus har mange små rum som kan tilpasses børnenes forskellige behov. Hvert rum har forskellige legezoner, fx dukkekrog, bilbane, læsehjørne, pude og tumlerum m.m.

Vi indretter ofte rum efter det emne, som er aktuelt for hele huset. Da vi havde temaet ”hav” indrettede vi atelier som en havbund med masser af sand, fiskenet, fisk, muslinger, osv. Da vi havde emnet ”fortæl en god historie” skabte vi sammen med børnene kæmpe papkasser der fungerede som fortæller- og fordybelsesrum hvor børnene lavede egne historie fortællinger. Sammen dokumenterer vi emnet ved blandt andet, at udstille og udsmykke huset med det børnene er optaget af og evt. videreudvikler børnenes spor.

Legetøj skal have en funktion/værdi, som giver mening for børnene. Vi tilpasser legetøj efter børnenes alder, behov, interesse og fælles emne i huset. Børnene lærer fra de starter i vuggestuen at rydde op og behandle legetøj ordentlig.

”Glade voksne giver glade børn" er vores motto i huset. Her bliver børnene benævnt med navn, der bliver sagt godmorgen til alle, hver barn føler sig set og hørt af en voksen. Der er plads til sjov og humor og den voksne tør sætte sig selv i spil og i Skibet Børnehus arbejder der kun voksne som brænder for at arbejde med børn. Både voksne og børn taler pænt til og om hinanden.

Føler et barn sig ekskluderet i et fællesskab er det pædagogens opgave, at finde en mulig løsning for inkludering, blandet ved at bruge vores AKTér i huset samt Maryfondens moppekuffert.

Badeværelsessituationen er en daglig rutine, hvor vi har mange pædagogiske overvejelser samt øje for barnets individuelle behov og læring. Her har vi valgt at forstørre den alsidige personlige udvikling i praksis.

Mål for børnenes udvikling og læring – Hvad vil vi gerne opnå?

• At kunne holde fokus på det man er i gang med
• Kunne forstå og modtage en besked
• Selvstændighed – kan selv køre videre
• At kunne vente på tur
• Øve at gå på toilet og være bevidst om hygiejne.

Tegn på børn læring:

• Hvis vi kan se og høre, at børnene lære af det vi guider dem i også hjemme.
• Når vi siger ”vi skal på badeværelset”, har en fornemmelse af hvad der skal ske
• At hverdagens rutiner kan koble op på ord og handling.
• Når børnene kan begynde at fortælle, når de har noget i bleen eller skal på toilet

Pædagogiske refleksioner:

• Tager vi tiden til at øve selvhjulpenhed med børnene?
• Holder vi fokus på børneperspektivet?
• Organisering på stuen af personale – hvad er det vi skal?
• Italesættelse af hvad vi gør og hvordan vi gør.
• Situationsbestemmelse – hvad er bedst for børnene?
• Vi skal være nysgerrige på hinandens praksis – hvad er det der fungerer for os og måske ikke fungerer?
• Opmærksomhed på hvordan vi giver besked – evt. piktogrammer eller tage en enkel besked af gangen.
• At gå foran – gå ved siden af – gå bagved / guidning – anerkendelse – kan selv.
• At ”lære at lære” – se på det positive og hvad barnet kan.
• At anerkende at nogle ting kan være svære, men vi vil gerne hjælpe – fx ”har du brug for min hjælp?”
• Er indretningen hensigtsmæssigt for læring og hvis ikke er der andre muligheder?

Evaluering:

• Fik vi sat tempoet ned og taget den tid det tager?
• Fik vi indgået tydelige aftaler mellem de voksne – hvem der gør hvad?
• Fik vi sat fokus på struktur og organiseret os som personale?
• Fik vi tænk over, hvordan vi giver børnene en besked?
• Bruger vi piktogrammer med billeder af badeværelset?

Samling er en daglig genkendelig pædagogisk aktivitet og læringsrum, hvor børn indgår i et større eller mindre fællesskab på tværs af køn og alder og hvor barnet lære at forstå de forskellige sociale og individuelle spilleregler/normer.

Mål for børnenes udvikling og læring – Hvad vil vi gerne opnå?

• At børnene føler sig som en del af fællesskabet.
• At man får øje på hinanden.
• At børnene bliver opmærksomme på hvilke børn der er på stuen – hvem er ikke er kommet endnu?
• At børnene lærer at vente på tur – selvregulering.
• Øver i at få taletid, lytte, koncentrere sig om det der sker og være tryg i fælleskabet.

Tegn på børn læring:

• At vi ser at børnene bruger ting fra samlingen i andre sammenhænge fx viser/fortæller det derhjemme og fx synger de samme sange.
• At børnene lærer at vente på tur under samlingen – fx at vente på skulle tage en ting fra sangkufferten og skulle sende kufferten videre til sidemanden.
• At de kan begynde, at observere hvilke børn der er på stuen og hvem der ikke er
• Viser at de vil deltage enten sprogligt eller ved at være opmærksom/lyttende.

Pædagogiske refleksioner:

• Vi vil gerne opnå at vi kan reflektere over den samling vi holder – er der noget der skal ændres?
• Vi vil følge børnenes spor – have fokus på børneperspektivet – evt. ændre samlingen efter hvad børnene viser interesse for
• Har øje for hvert enkelt barn – at alle bliver set og evt. kommer til orde og at alle børn deltager.

Evaluering:

• Føler børnene sig som en del af fællesskabet?
• Får de øje på hinanden (lære de at se sig selv indefra og andre børn udefra)?
• Følger vi børnenes spor og får de medbestemmelse?
• Bliver børnene bedre til at vente på tur?
• Er vi opmærksomme på børn i udsatte positioner og får vi skabt læringsmiljøer som tager hensyn til det enkelte barns meningslandskab?
• Sikre vi at hvert enkelt barn oplever at få taletid og opmærksomhed?
• Guider og understøtter vi barnet til, at finde handlemuligheder og løsninger i fællesskabet?

Mål for børnenes udvikling og læring, fx i en spisesituation

• At børnene kan italesætte eller give udtryk for hvad de gerne vil have.
• Fortæller verbalt hvad man kunne tænke sig eller viser kropssprog på hvad de gerne vil have.
• At børnene lærer måltidskulturen – Vi sidder sammen og hygger os om maden - sætter tempoet lidt ned. Vi mærker stemningen sammen. Vi italesætter æstetikken i maden - og snakker fx om ”hvor kommer mælken og ægget fra?” – og evt. koble det til måltidet derhjemme.
• At børnene lærer turtagning i samtalen

Tegn på børns læring

• At børnene viser interesse for maden og giver udtryk for hvad de gerne vil have enten verbalt eller med kropssprog.
• At børnene fx begynder at koble mælken sammen med koen når vi snakker om det og kan begynde at kategorisere begreber.
• At børnene kan rumme og anerkende forskellige måltidskulturer (hjemme- ude, og inde i Skibet Børnehus)
• At de mindre børn også begynder at pege eller give udtryk for at de vil have mere eller fx rækker os koppen fordi de vil have mere at drikke
• At børnene lærer at bruge turtagning i samtalen – som første tegn at de lærer at give og tage

Pædagogiske refleksioner – Hvad vil vi gerne opnå?

• At vi giver børnene medbestemmelse i forbindelse med måltidet – hvad vil de fx gerne have på rugbrødet.
• At vi guider børnene i måltidet – udfordrer dem i at smage forskelligt mad – vi italesætter ”det smager dejligt”.
• At vi fx spørger ind til barnets formiddag – har du været på tur og hvad har du set?
• Vi laver mindre læringsmiljøer i spisesituationen så børnene har bedre mulighed for sproglige fællesskaber og har bedre mulighed for at komme til orde og kommunikere.
• Vi skal italesætte og sætte ord på – men vi skal også tage samtalen ned i et tempo hvor børnene kan nå at reflektere over vores det vi snakker om.
• At vi engang imellem lader børnene kommunikere og snakke med hinanden uden at vi er en del af samtalen.

Evaluering:

• Bidrager børnene til medbestemmelse?
• Bliver børn i forskellige udsatte positioner tilgodeset i forskellige måltidsfællesskaber.
• Er vi bevidste om vores egen deltagelse i og omkring måltidet.
• Holder vi fast i vores fælles mad og måltids politik, så børnene oplever sammenhæng mellem forskellige overgange i huset (genkendelighed)

Mål for børnenes udvikling og læring:

• Glæden ved bevægelse alene og sammen med andre.
• Kropskontrol.
• Kropssignaler.
• Koble følelsen af fx at fryse, have det varmt osv., med handlingen der følger efter.
• Evnen til at kunne holde sig i ro ved situationer der kræver dette.

Tegn på børns læring:

• Synligt glæde og deltagelse i kropslige aktiviteter.
• Viljen til at ville selv og glæden ved pludseligt at kunne selv.
• At børnene øves i at øve sig.
• Når børnene viser glæde ved at have lært noget nyt.
• At børnene tilegner sig indsigt i forskellige sanser (koldt-varmt, surt og sødt osv.)

Pædagogiske refleksioner:

• At vi som pædagoger skaber læringsmiljøer som skaber plads til både ro og bevægelse.
• At vi opmuntre og motivere børnene i at udvikles i nærmeste udviklingszone.
• At vi øver børnene i at øve sig i det som kan være svært.
• Anerkender børnene for processen og forsøget for at prøve og for at øve sig.
• At vi er rollemodeller og selv er aktive deltagende.
• At vi giver børnene tid til at overvinde udfordringer.
• At vi skaber tryghed for børnene uden at fratage dem retten til at øve sig

Evaluering:

• Bruger vi forskellige rum og rammer til fysisk aktivitet?
• Bruger vi legeplads, nærmiljø og inderum som både sanselig og motorisk udviklende?
• Tilpasser vi de pædagogiske aktiviteter til enkelte barns udviklingszone?
• Udviser vi selv angegement i planlægning og udførelse af aktiviteter?
• Får vi fuldt op på barnets spor?
• Er der balance mellem den frie leg og de voksne initierede aktiviteter?

Skibet Børnehus har valgt et fælles emne for det næste halve år som omhandler
”de 4 elementer”, hvor vi inddrager vand, ild, jord og luft i det pædagogiske arbejde.

Mål for børnenes udvikling og læring:

• At lære børnene at passe på og bruge vores natur og uderum.
• At lære børnene at blive bevidst om naturens ressourcer, fx hvor meget papir bruger vi til at tørre hænder og hvor meget man udfylder tegnepapir.
• At vi ikke smider affald i naturen, vi slukker for vandet og lyset når vi går ud.
• At vi benytter lokalområdet til ture der har relevans for vores emne.
• At vi ser naturens processer, når vi blandt andet samler, planter og sår, fx børnene samler kastanjer og planter dem, så de bliver til træer.
• At børnene bliver præsenterer for, og bliver optaget af insekter og dyrs færden under og over jord, blade og sten.
• At børnene får viden og bliver nysgerrige på naturens spisekammer, spørger fx til, hvad der er spiseligt, giftigt, sundt, usundt, i orden og ikke i orden.
• At børnene viser glæde ved at færdes og lege i naturen.
• I arbejdet med de 4 elementer, inddrager vi science, hvor vi har laver forskellige forsøg med vand, ild og luft for at give børnene en oplevelse af sammenhæng mellem natur og science i forskellige læringsmiljøer.

Tegn på børnenes læring:

• At børnene bliver nysgerrige og får en viden og indblik i hvordan vi bruger, udnytter og anvender de 4 elementer.
• At børnene får viden om vigtigheden af at passe på og værne om de 4 elementer.
• At børnene bliver optaget af emnet så de selv tager initiativ til, at vil vide og udforske emnet mere.
• At de får en viden om de 4 elementer som er brugbar og som har betydning for hvordan de i fremtiden udnytter/passer på de 4 elementer.
• At børnene tør være modige og prøve nye ting af.
• At børnene helt af sig selv tager ansvar for naturen og handler på det fx samler affald op, slukker lyset osv.
• At læringssporerne bliver tydeligt genfortalt, både i hjemmet og i Skibet Børnehus

Pædagogiske refleksioner:

• At vi er oplyste, interesseret og henter viden om emnet, så vi er velforberedte.
• At vi kan afvige fra planlagte aktiviteter for at følge børnenes spor.
• At vi tør være nysgerrige på hinanden og børnene.
• At være opmærksom på, at børnene har forskellige interesser og baggrund som kan gøre, at de bliver optaget af noget forskelligt.

Evaluering:

I det vi udfører aktiviteterne forskelligt på tværs af stuerne, kan aktiviteten dermed få et forskelligt udbytte for hvert enkel barns læring.

Fælles tema skaber fokus på noget man måske ikke selv havde fundet på og på den måde inspirerer hinanden og udvikler sine egne kompetencer.

Mål for børnenes udvikling og læring:

• I Skibet Børnehus ønsker vi, at lære børnene at begå sig og være bevidste om, hvordan kulturen kan se ud i forskellige arenaer fx i hjemmet og i institutionslivet.
• At lære børnene at agerer i forskellige arenaer og være i stand til at indgå i de forskellige fællesskab.
• At de bliver introduceret for forskellige mærkedage og traditioner.
• At børnene får kendskab til en bred kulturarv.
• Børnene skal kunne indgå i forskellige legefællesskaber, hvor man kan være åben over for måden andre leger på.
• Introducerer børnene for en fælles pædagogisk mad og måltidskultur som er gennemgående for hele huset.
• I skibet Børnehus behandler børn hinanden ordentlig, med respekt for forskellighed. Vi taler pænt om og med hinanden.

Tegn på børns læring:

• Skabe bevidsthed om forskellighed fra hjem til institution.
• Give børn en nysgerrighed på andre kulturer
• Er i stand til at agere i forskellige kulturelle sammenhænge og fællesskaber.
• Føler sig en vigtig brik i et børnefællesskab fx ved dukseordning.
• Børnene kan honorer de forventninger der er til dannelse ved måltiderne.
• Børnene er opmærksomme på, at passe på vores ting og legetøj.

Pædagogiske refleksioner:

• Vær opmærksom på at fordomme kan komme hjemmefra.
• At kunne være en rollemodel der står får et åbent fællesskab der forbygger mobning.
• Inviter børnene til at spørge ind til lege som de gerne vil være med i, i stedet for at skabe en ja/nej situation for barnet.
• At der bliver skabt en enighed om, at efterleve mad og måltidspolitikken i institutionen.
• Æstetiske produkter og processer med børnene: Hvad vi laver og hænger på stuen, som kan skabe en genkendelighed, en læring og en udvikling for børnene.
• Opmærksomhed på tegneprocessen kvalitet frem for kvantitet.

Evaluering:

• Fokus på processen frem for produktet.
• Tør kigge ind på egen praksis og hvad vi har med i rygsækken.
• Feedback på det der har været en udfordring, tør sige det der er svært.

Vi bruger Dagtilbudsrapporterne fra Hjernen og Hjertet til at evaluerer på børnenes udvikling og læring. Ud fra rapporterne kan vi blive klogere på egen praksis, nye indsatsområder og de øjne som forældre ser med. Vi kan justerer os i forhold til information til forældre, fx at mange forældre ikke har helt den samme oplevelse af, at vi bruger nærmiljøet som vi har, da det bare er blevet en selvfølge for os at gå tur ved Haraldskær og glemmer at italesætte alle de oplevelser som børnene får på turen. Ligeledes er Forældretilfredshedsrapporten også en godt evalueringsredskab til at justerer på vores samarbejde omkring barnets læring og udvikling.

I ledelsesteamet bruger vi strategipilen til at fremtidsplanlægge og evaluerer de forskellige forventninger, politikker og krav der stilles fra både interne og ekstern aktører.

I personalegruppen arbejder vi med at forstørre vores feedback kultur og evnen til mentalisering. At vi som fagpersoner i dagtilbud træner vores egen mentaliseringsevne og er bevidste om egen udviklingszone, for at være de bedst mulige rollemodeller.

Vi er nysgerrig på hinandens praksis med læringsbriller på. At vi hører fx ” hvad er din hensigt” og at vi forventer aktive læringssvar. Vi spørger ind til hvordan hinanden har det i forskellige arbejdsmæssige situationer, ”hvad gør det ved dig?" Fornemmer jeg, at det var en udfordring? Vi giver hinanden feedback. Praksisfortællinger på møder og stiller reflekterende spørgsmål.
Det er vigtig, at vi er bevidste om egen rolle i børnefællesskabet og tør evaluerer på sin indflydelse.

Vi har en evalueringskultur, hvor vi evaluerer sammen på stuemøder, middagsmøder, afdelingsmøder, og fællesmøder. Fx inden vi slutter en fælles tema/emne i huset, evaluerer vi sammen på forløbet ud fra en strategipil model.

Idet vi ønsker at arbejde mere ens i hele huset blandt andet gennem den gode overgang, fælles tema, læreplaner og bruge hinandens faglighed har vi meget fokus på, at der er en rød tråd(sammenhæng) i huset. Vi arbejder med en holdning ”sig det eller giv slip".