Solpolitik
Solpolitikken her i Skibet Børnehus skal sikre, at alle børn og medarbejdere bliver beskyttet mod den skadelige ultraviolette stråling fra solen. Det er bedst at kombinere forskellige typer af solbeskyttelse, når UV-strålingen midt på dagen er på sit højeste. Det er dejligt at være ude, når solen skinner. Vi skal ikke undgå solen, men bare omgås den med sund fornuft. Det gør vi på følgende måde:
1. Vi abonnerer på kræftens bekæmpelses UV varsel pr. sms
2. Skygge
- Vi vil arbejde på at sikre, at der på legepladsen er tilstrækkelig med skygge i form af træer, buske, overdækning og solsejl.
- Nye muligheder for skygge overvejes altid, hvis vi bygger om. Legeredskaber som f.eks. sandkasse, der benyttes meget, placeres under solsejl eller i skygge fra træer.
- Medarbejderne overvejer altid mulighed for skygge, når de planlægger ture og udendørs aktiviteter.
- Det er en del af vores pædagogik, at vi aktivt sætter lege og socialt samvær i gang i legepladsens mindre solrige kroge og skyggeområder.
3. Solhat
- Når børnene er ude, anbefaler vi, at de har hat på. En hat med god stor skygge beskytter deres ansigt, hals, ører og nakke.
- Vi anbefaler ikke baseball-kasket, da den ikke giver tilstrækkelig beskyttelse i nakken.
4. Tøj
- Børnene skal hjemmefra have løst tøj på, der dækker så meget af huden som muligt. F.eks. t-shirts med albuelange ærmer og krave, som dækker nakken– og shorts og kjoler, der går ned over knæene.
- Soltoppe hører ikke hjemme på legepladsen, da de ikke giver tilstrækkelig beskyttelse.
- Vi ser gerne, at børnene har et ekstra sæt tøj i deres garderobeskabe i kælderen til at skifte med, hvis vejret skulle give anledning til bade/vandleg.
5. Solcreme
- Du skal selv give dit barn solcreme på om morgenen så hvis du har glemt at smøre hjemmefra, kan du låne hos os.
- De steder, hvor huden ikke er dækket af tøj, skal huden smøres med solcreme fx på ansigt og hænder. Brug en vandfast solcreme, faktor 15. (mellembeskyttelse), som beskytter mod både UVA og UVB-stråling.
- Inden børnene skal udenfor over middag, smører vi sarte børn på udsatte steder.