Madordning
Bestyrelsen i Skibet Børnehus har valgt, at vi har en madordning, der dækker børnenes kost hele dagen.
Måltider
Hovedmåltiderne dækkes af din betaling for pladsen, mens mellemmåltiderne er et tilvalg, som bliver opkrævet for sig selv. (pt. har vi 100% tilmeldte)Du kan ikke vælge hovedmåltiderne fra, men du bestemmer selv m.h.t. mellemmåltiderne.
Hvis dit barn har en fast ugentlig fridag er det muligt, at få prisen sat forholdvis ned. Ordningen evalueres, og fornyes eventuelt, hvert andet år.
Vi har ansat en køkkenleder og en assistent, der indkøber og forbereder en alsidig sund og ernæringsrigtig kost til alle. Køkkenet arbejder på at købe økologisk, der hvor det giver mest mening indenfor det givne budget.
Morgenmad Serveres mellem kl. 6.30 og 7.15
Morgenmaden består af havregryn, havregrød, tykmælk, hjemmebagt grovbrød.
Frugt
I løbet af formiddagen får børnene lidt frugt, udskåret i appetitlige stykker og et lille stykke grovbrød.
Frokost
Frokosten består af:
- varm mad to gange om ugen. Forskellige dage for vuggestuen og børnehaven.
- rugbrød med pålæg tre gange om ugen
- gnavegrønt
Køkkenet varierer maden, og sørger for, at der jævnligt er nye smagsindtryk.
Hertil drikker vi vand. I vuggestuen bliver børnene også tilbudt mælk.
Eftermiddagsmad
Eftermiddagsmaden består af:
- rugbrød, de dage vi har fået varm mad
- hjemmebagt grovbrød, frugtgrød, koldskål m.m.
- frugt
Hertil drikker vi vand.