Kostpolitik

Kostpolitik i Skibet børnehus

Mange børn får en stor del af kosten i daginstitution, derfor er det vigtigt at vi tilbyder en ernæringsrigtig kost. De gode mad og måltidsvaner starter grundlæggende tidligt i barndommen. Det er vi en stor del af og har ansvar for.

• Børns kost har stor betydning for deres udvikling og trivsel i hverdagen.
• Børn skal opleve en glæde ved sund mad og have lyst til at vælge det i fremtiden.
• Ernæringsrigtig kost øger barnets trivsel og koncentration.
• Der er rigtig meget dannelse i og omkring måltidet.

I Skibet Børnehus tilstræber vi at lave en god, sund og alsidig kost ud fra madordningens økonomiske ramme. (10 kr. pr. barn pr. dag). Børnene skal udvikle gode madvaner og vi skal sikre, at alle får sunde måltider dagen igennem. Stort set al maden er lavet fra bunden med gode råvarer. Vi køber så meget økologi, som det er muligt, af hensyn til børnenes sundhed og miljøet. Ca. 70 % af vores kost er økologisk, derudover ønsker vi også at anvende danske råvarer, selvom det ikke altid er økologisk.
Vi følger Sundhedsstyrelsens kost vejledninger til børn i alderen 0-6 år.
Samt Vejle Kommunes 8 kostråd:

• Spis frugt og grønt
• Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen
• Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag
• Spar på sukker og salt
• Spar på fedtet
• Spis Varieret
• Sluk tørsten i vand
• Vær fysisk aktiv

Skibet Børnehus har madordning og derfor må børn ikke medbringe mad og drikke hjemmefra.

Der tages hensyn til børn med specielle behov f.eks. vegetar, allergi og religion. Med hensyn mener vi, at der bliver lavet en madplan/kostplan og ud fra den tager vi det fra, som barnet ikke må få. Det er forældrenes ansvar, at supplere kosten hjemme, hvis de vælger at barnet ikke må få dele af det, som står på madplanen. Special/Diætkost kan dog tilbydes ved at medbringe læge erklæring. Vi har mulighed for at tilbyde rugbrød som et supplement, til måltiderne, hvis der er behov for det.

Hver uge kan forældrene se madplanen på AULA. Madplanen er udarbejdet af køkkenleder Bettina, som har sammensat madplanen ud fra Sundhedsstyrelsens kostvejledninger og ugens madplan er også synligt på alle stuerne.

Der tilbydes morgenmad i hovedehusets køkken til alle fremmødte børn i tidsrummet fra 6.30 til 7.15, det gælder også de børn som går ved Skibsmatroserne: Morgenmaden er en variation af forskellige morgenmadstyper, f.eks. Havregrød, havregryn, brød m.m.

Ud over frokostordningen er der mellemmåltider, formiddagsmad og eftermiddagsmad, som kan være frugtgrød, eller ½ bolle, eller 1 stk. rugbrød, eller en lille pizzasnegl. Til hvert måltid er der beregnet ½ stykke frugt eller grønt.
1 gang om dagen tilbydes der mælk til et måltid, til de resterende måltider tilbydes der vand.

Pejlemærker omkring måltidet/børneperspektivet

Måltidet, skal give grundlag for et godt og socialt samvær, fællesskaber og dannelse.

Som barn i Skibet Børnehus vil vi sikre, at hvert barn oplever sig som en større del af ansvaret og fællesskabet omkring måltiderne. Vi ønsker at barnet skal have en oplevelse af ejerskab, føle sig betydningsfuld, værdsat, bidrage, gøre noget for andre, tage ansvar og være en del af noget der skaber en større mening og det samtidig fremmer barnets læring. Ligeledes skal det fælles pædagogisk fokus give børnene en oplevelse af genkendelighed ved overgange i Skibet Børnehus og overgang fra børnehave til skole.

Vuggestuen:
Hver dag, har børnene mulighed for at hjælpe de voksne med at gøre klar til måltiderne, bla. Med at dække rullebord/bord. Efter måltiderne øver vi, børnene i at hjælpe til med at rydde op. (hagesmæk til vask-skrald-service til opvask- tørre borde af og feje)
Når maden er kommet på stuen, skaber de voksne ro omkring måltidet, og er beviste på deres placering, så det giver mindst mulig uro hos børnene.
Herefter præsentere den voksne omkring bordet maden til børnene. Maden skal stå på bordet og være synlig og tilgængelig for alle børn. De ældste børn øver selv at øse maden op, smøre med kniv, spise med kniv og gaffel, såvel som at håndtere en håndmad.
Så vidt det er muligt (alders-hensyn) øver vi børnene i at holde bordskik og sige tak ved måltider.

Børnehaven:
Hver morgen bliver der på stuerne valgt hjælpere. Hjælpernes opgave er, at dække bord/rullebord med hjælp fra en voksen med tallerkener, knive, gafler og evt. glas samt at fylde små kander med vand. Før hvert måltid vasker barnet hænder.
Det er hjælperne der sammen med den voksne, der fortæller de andre børn hvad vi skal have at spise.
Når alle har fået mad ved hvert bord, er det en af børnene der siger: ”værsgo madro” og der skal være en stille rolig og god atmosfære, hvor vi bruger inde- stemmer ved bordet. Vi øver os på at spise med kniv og gaffel.
Når barnet er færdigt med at spise, venter man på, at de fleste er færdige med at spise.
Vi øver os i at sige ”tak for mad,” ”jeg vil gerne bede om,” ”ja tak,” ”nej tak,” og børnene rydder selv op efter sig.

Skibsmatroserne:
Vi samarbejder med Skibet Skole, om at skabe de bedste overgange for børn. Det betyder, at vi har samme pædagogiske overvejelser i forbindelse med vores måltider som resten af huset, men at vi også har udvidet rammen lidt, så det ligger i tråd med de samskabende pædagogiske overgange vi har udarbejdet med Skibet Skole.
I den første tid ved Skibsmatroserne har børnene faste dage, hvor de er hjælpere. Vi bruger samme benævnelse som i skolen, så vi letter overgangen. Når hjælperne har dannet sig et overblik over, hvor mange de skal dække op til, finder de det antal af service, der er brug for til borddækning. Den voksne ved Skibsmatroserne sætter uret på det antal minutter der er valgt. Vi spørger hjælperne, om de er klar ved bordet, og derefter er der ro til at fordybe sig med spisningen. Der bruges bestik til middagsmåltidet. Når uret ringer, er det vigtig, at alle lytter og begynder, at tale med små stemmer (en bevidsthed om, at barnet selv har et ansvar for at høre klokken). Når måltidet er slut, begynder børnene på skift, at rydde sit eget service af og hjælperne tørre bordene af. Senere på året går børnene selv i dialog om, hvem der henter hvad og de rydder op efter dem selv.

Det gør vi fordi:

• Barnet skal øve sig i at turde være midtpunkt, opleve sig værdsat og værdsætter det at andre gør for en.
• Vi styrker barnets muskel led sans.
• Barnet øver i at tælle, højre/venstre, bevidsthed på hvordan man dækker et pæn bord.
• Barnet øver selvhjulpen-hed, ved at øse op på sin tallerken og sender videre til sidemanden med opmærksomhed på, at der også skal være nok til alle.
• Barnet skal øve sig i at mærke sin egen sult/mæthedsfornemmelse.
• Barnet få større sanselig opmærksomhed på maden og fællesskabet. (Mindfulness) det at have øje for sig selv og andre.
• Vi skærper og udfordrer barnets føle, lugte og smagssans.
• Egen anretning giver lyst til mad og vækker barnets appetit.
• Barnet arbejder med finmotorik og øje hånd koordination.
• Barnet lære at vente og tage hensyn til fællesskabet samt at bevare madroen.
• Barnet øver balance, koncentration og rumretningssans.
• Barnet lære og bliver bevidste om hygiejne og selvbevidsthed
• Barnet oplever genkendelighed ved overgange.
• Vi samtaler med børnene, vi benævner maden med over og under begreber.
• Vi øver børnene i, at bruge deres sprog (bede om noget, tak osv.)

Medarbejderens rolle:
Vi værner om ALLE måltider. Bordet/rullebordet bliver dækket med kop, tallerken og bestik alt efter hvad måltidet består af. Vi bruger tallerkner osv. ved hvert måltid i vuggestuen, det gælder kun til frokost i børnehaven.
Æstetik og madens præsentation skal have høj værdi. Ingen børn i vuggestuen skal sidde alene og spise uden en voksen, hvilket er gældende såvel ude på legepladsen som inde. I børnehaven vil der altid være en voksen i rummet men ikke nødvendigvis ved hvert bord.
Vi lægger vægt på hyggelig atmosfære omkring måltidet på stuerne. Personalet spiser et pædagogisk måltid, for at være den gode rollemodel, som har en positiv tilgang til maden (smager på maden eller lader som om). Vi opfordre barnet til at være madmodige, røre, lugte og smage på maden og vi respekterer barnet, hvis barnet siger nej tak til at spise maden. Vi opfordrer barnet til selv at bede om mere mad og hvilken slags med ord eller benævnelse. Vi respekterer barnets lyst til at eksperimentere med smag. Evt. remulade på æg, rødbeder på makrel osv.
For at skabe mest mulig ro og nærvær omkring måltidet bliver den voksne så vidt muligt siddende ved bordet. Personalet forlader kun bordet/spisegruppen hvis det er absolut nødvendig. Den voksenes rolle omkring måltidet er at guide, skabe ro og nærvær, indbyde børnene til samtale. Vi skal have fokus på børnenes samtale omkring det der optager børnene, både barn til barn og barn til voksen, være nysgerrig, spørgende og sikre, at alle får taletid.

Fødselsdag:

Vuggestue: I vuggestuen afholdes barnets fødselsdag på stuen. Vi vil gerne fastholde de gode madvaner. Vi opfordrer til boller, kiks, frugt og sunde alternativer, da vi ønsker at begrænse mængden af sukker i vuggestuen.
Børnehave: I børnehaven afholdes barnets fødselsdag på stuen. Vi vil gerne fastholde de gode madvaner. Vi opfordrer til mindre stykker kage, boller, kiks, frugt, is og sunde alternativer, da vi ønsker at begrænse mængden af sukker. Der opfordres til økologi, da det også er i tråd med husets politik.