Daginstitutionens politikker
Solpolitik
Vi ønsker at beskytte børnene mod solens skadelige stråler og fremme sunde solvaner. Solpolitikken følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger og integrerer gode råd fra Kræftens Bekæmpelse. En kombination af skygge, tøj, solhat samt solcreme (hvor tøj ikke dækker) er den bedste måde at solsikre børn og voksne i dagtilbuddene.
Seksualpolitik
I Skibet Børnehus ønsker vi at skabe åbenhed og tryghed i forhold til forældre om et emne, der kan være svært at snakke om. Ligeledes ønsker vi i personalegruppen, at skabe synlig tryghed over for os selv og hinanden i vores professionelle arbejde med børnene. Ikke mindst, at skabe en tryghed og forståelse omkring børnenes seksualitet i deres samvær med hinanden.
Digital medie politik
Digital dannelse er ikke bare et spørgsmål om digitale færdigheder og kompetencer. Det er en bred kulturel dannelse, der forbinder sig med den fortsatte teknologiske udvikling og digitale medievirkelighed. Digital dannelse bygger på viden og evnen til handling – og at kunne orientere sig i en foranderlig verden, forstå sig selv i et bredere perspektiv. (Lotte Nyboe, Syddansk Universitet) Det 21. århundredes samfundsudvikling medfører nye kompetence- og dannelsesbehov for børnene og krav til uddannelser (digitalisering, nye jobformer, 21st century skills, ikke tabe nogen undervejs)